2007 Wolfsburg - Camping og bil

Search
Go to content

Main menu:

2007 Wolfsburg

Campinghistorier

Sommerferie 2007 (besøg Wolfsburg)

Smil - ja, det er jo svært at gøre andet, når man skal på Werk-besøg. Club Golf Danmark arrangerer hvert år en tur til en af fabrikkerne i Tyskland, i flere år havde jeg ventet på en lille nem tur til Wolfsburg, og da den ikke kom, tog jeg selv afsted med mine unger, Daniel og Simon.

Mandag morgen, efter at jeg havde været på arbejde i weekenden, kørte jeg sammen med ungerne sydpå. Efter en tankning i Ribe, lidt indkøb i Toftlund, veksling ved den dansk-tyske grænse på motorvejen (det var – svjh – første gang jeg har været inde der) – gik turen til Tysklands om ikke Europas største elektronikkæde Conrad, hvor vi af nød måtte parkere på taget hos Conrad. Det gik fint, jeg parkerede i et hjørne og folk var flinke nok til ikke at parkere lige op ad mig i den korte periode vi gik butikken tynd. Simon og jeg købte hver et par håndvarmere. De fungerer ved hjælp af en kemisk proces, og kan holde varmen i et godt stykke tid. Og de koster egentlig ikke ret meget. De gøres klar igen til brug ved at koge dem i 10 minutter.

På trods af vejarbejde på parkeringspladsen var der plads nok til kunderne, og det gik smertefrit indtil vi kørte ud fra parkeringspladsen, hvor et smæk vækkede mig. Bommen var hamret ned i taget af campingvognen. Der skete ikke noget med campingvognen, hvad der skete med bommen var der ikke de store muligheder for at checke, da der var kø bag mig af  biler der ville ud.


Så gik turen videre skråt nedover imod Wolfsburg - det var VW-werket der, vi ville besøge med dens forholdsvis nye Autostadt. Det sidste stykke foregik på hovedvej, men det gik problemløst. På turen begyndte bilen, en Golf III TDI, at springe ud af 5. Gear, men ikke værre end at den kunne holdes i gear med hånden. Og i perioder blev den i gear af sig selv. Det endte med at jeg købte en anden gearkasse til den på ebay, og jeg solgte den forholdsvis hurtigt derefter – kun fordi  jeg var ude at prøvekøre en Golf IV.

Vel ankommet til Wolfsburg mandag aften rejste vi forteltet og gjorde os det behageligt. Maden bestod af rugbrød med noget sundt på. Campingpladsen ligger i gåafstand fra indgangen til Werket.

 


Tirsdag var jeg omkring en VW-forhandler for at få dem til at ordne 5.-gearet. Det snakkede han sig dog ud af, da jeg skulle lægge penge ud for reparationen selv om den lige var blevet ordnet i FL og stadig var under garanti. Det var et år siden der  blev lavet. Så jeg fik skiftet bremseslanger foran samt tågelygte, så den kunne godkendes til syn i DK i den kommende uge. Desuden blev der hældt en liter olie på gearkassen. Den var læk ved den ene trækaksel.

Tirsdag dukkede Povl op med Peter, og onsdag kørte vi min bil på værksted og bagefter var vi i Autostadt.

Tårnet ovenfor er en af 2 tårne - VW-werkets vartegn i Wolfsburg. Hvad de bruges til, ser vi på senere.

Autostadt er delt op i VW´s mærker, Bentley, Skoda, Lamborghini, VW, Seat, Scania, og Buggatti m.fl. og hver eneste af disse havde en kedelig film at vise i futuristiske omgivelser - som intet havde med biler at gøre?!! Fuldstændig spild af tid! Min bror og jeg var helt enige, selv om vi begge er dedikerede VW-fans.

VW´s udstilling var helt klart den mest interessante. Ordnung muss sein - her ses en tavle hvor tyske statsborgere kan hente deres nye bil personligt. Min bror, som omkring det tidspunkt havde købt en Golf V, kunne som dansker ikke møde op. Kunderne får at vide hvordan bilen fungerer og bliver også - efter ønske - sendt en tur på glatbanen.

Bilerne bliver hentet i en af de førnævnte tårne. Robotter kører bilerne op til senere afhentning, og bilerne bliver også hentet, når tid er. Tårnene er på den måde en glimragende reklame for VW.

Disse 4 skorstene har altid været VW-werk Wolfsburg vartegn udadtil. Varmeværket - ejet af VW - leverede også varme til byens mange indbyggere

Dette er en af de busser, der kørte igennem fabrikkerne. Der var 2 forskellige ture at vælge imellem - når du er der, så sørg for at komme med på begge ture.

Det er forbudt at fotografere på fabrikkens område. Men jeg kan da fortælle at det er et meget slikket område - Ordnung muss stadig sein :).

Når nu fotografering er forbudt, så vil jeg undlade at vise mine dårlige billeder. Blot vil jeg her vise et billede fra "affyringsrampen", hvor bilerne bliver tjekket i hoved og hale. De kommer på rullefelt og kører nogle kilometer der - og så bliver de kørt fra samlebåndet. Jeg siger bare - godt det ikke er min bil jeg ser blive kørt af dér, fordi der bliver virkelig ikke sparet på hverken brændstof eller dæk. Jeg husker at det også var således ved mit første besøg i Wolfsburg omkring 1985-90.

Enhver bil starter som skitse - nogle af disse er udstillet i stor størrelse i hovedbygningen ved indgangen til Autostadt.

En af udstillingsgenstandene er denne motor, hvori der er indrettet restaurant. Jeg kender ikke madkvaliteten eller navnene på retterne der serveres der, da vi var ikke derinde. Hvem ville også tro på os når vi kom hjem og fortalte, at vi havde spist middag i en motor? :)

En af de biler der blev udstillet der, som kun fandtes i meget få antal dengang. Audi R8, hedder den vist :)

En tilsyneladende dansk campist med hans tyske vogntog :)

Tryk på pilene herover for at se alle billederne fra udstillingen i Autostadts hovedbygning, billedet fra den omvendte bil på parkeringspladsen undtaget.

Tryk herover for at se billederne fra VW-museet i Dieselstrasse, Wolfsburg. Alle kendte og ukendte VW-biler findes på dette sted, den mest kendte er formentlig Herbie. Der er desuden en del prototyper, der aldrig nåede på gaden.

Turen gik herefter til www.dinopark.de
men det er en helt anden historie og vil derfor blive bragt på denne side: campinghistorier/2007dinopark

 
Back to content | Back to main menu