2010 Rubicone - Camping og bil

Search
Go to content

Main menu:

2010 Rubicone

Campinghistorier

Lørdag d. 29. august 2010  

Afgang fra Ellested køretekniske Anlæg, hvor club Golf Danmark havde holdt træf - se beskrivelse af dette . Vi kørte kl. 18.10 og fortsatte til syd for Hamburg, hvor klokken blev omkring 22.30 før vi holdt ind til siden.

Næste morgen gik det kvikt videre dernedad. Vi fortsatte ad A7´eren, som også går igennnem de - for nogle - berygtede Kasselbakker. De kræver et par ekstra gearskift, en enkelt gang snød en bakke mig for et tilløb og jeg måtte ned i 3. gear .. damned! Vi kørte igennem Østrig med retning Landeck.

Her et billede fra et af de steder hvor jeg stort set altid holder ind, når jeg kører forbi. Den ligger på opkørslen til Fernpass, for det meste er der plads til at liste et vogntog ind, også denne gang, selv om pladsen var mere besat end jeg nogensinde har set den før. Der var bl.a. en del turistbusser. Den nærliggende restaurant forsøger at friholde parkeringspladsen til gæsterne. Det er der ikke noget at sige til.

Fortsætter man langs med de Østrigske motorveje et kort stykke, og kører igennem Landeck by i stedet for at bruge den lange motorvejstunnel uden for byen, sparer man en motorvejsplaquette til 7,70 Euro. Lige på den anden side af Pfunds ligger opkørslen til Samnaun. Landeck er ensrettet, så man skal lige ud i et lille U når man kører igennem byen. Det er faktisk så lidt ekstra kørsel at det ikke er værd at nævne :)

Udsigt ud over den nyetablerede campingplads neden for opkørslen til Samnaun. Vi nåede campingpladsen neden for opkørslen til Samnaun, ved 18.30 tiden, hvor vi tjekkede ind. Det viste sig at være til stellplatzpriser, 14 Euro + 2 Euro i strøm for en nat. Du kan læse mere om campingpladsen her.

Da vi havde fået anbragt campingvognen, kørte vi en tur rundt i byen for at finde et sted hvor vi kunne få noget at spise, ikke lige helt nemt ,men vi fandt da et sted i forbindelse med et hotel, hvor de reklamerede med en schnitselplatte for 2 til 23 euro, forskellig slags kartofler og pasta og kød der var lavet på forskellig vis, det smagte vildt godt, 23 Euro for Schnitzel og i alt 6,30 Euro for en stor og en lille cola.

Samnaun er en toldfri stat i det allerøstlige Schweiz. Den er godt bevogtet af toldere, som både kan finde ud af at sidde og holde øje med de besøgende ved grænseovergangen og på et par brædder i bjergene, hvor mange lige forsøger at smugle en genstand eller to forbi grænsen eller ind i det rigtige Schwiez i skidragten. Diesel kostede 95 cent - ca. 7,12 Dkr. - i Samnaun og 1.10 (8,25 DKr)  i Østrig. I Italien kostede det en anelse mere – 1.20 Euro (9,00 DKr). Vi købte ud over diesel kun Baileys i Samnaun – 2 liter.

Vejret i Samnaun - 2 (to) grader og snevejr! Det var i 1800 meters højde, i de omkringliggende bjerge lå der meget mere sne end der har gjort de tidligere gange jeg har været der (hvilket er ikke så få).


Næste morgen havde det småregnet lidt .. jeg var lidt nervøs for om jeg kunne komme op af det hul jeg havde parkeret i, men det gik nu rimeligt smertefrit. På campingpladsen kunne man bestille rundstykker til næste dag og det gjorde vi, vi skulle bare betale dem sammen med prisen for at overnatte , de glemte dog at tage for rundstykkerne  - det opdagede vi efter at være kommet 40 km væk, såhh …

I Italien fik vi bekræftet at de stadig kører som forrykte. Der var slet ingen hæmninger med at snitte ind lige foran vores kølerhjelm med deres små bette fiat´er.

Turen gik videre, og vejret blev pludselig mørkere samtidig med at temperaturen nåede 29.5 grader. Det pissede ned det sidste stykke vej, på Rubicone fortalte de at det skam kun var i dag der var dårligt vejr, det viste sig at passe. Næste morgen skinnede solen fra en skyfri himmel. Bølgerne på billederne blev til blikstille fra dagen efter. Der er nogle ret effektive bølgebrydere længere ude, og stranden er meget flad. Man skal langt væk fra stranden, inden vandet når op til livet på en.

Der er det at sige om vejret syd for Alperne - det er dybt afhængig af vejret i Alperne. Mange gange bevæger dybe lavtryk sig fra Alperne sydpå og gør livet lidt træls i området omkring de mest populære feriesteder, f.eks. Gardasøen. Men de fleste gange går Rubicone fri, de 3 timer det tager ekstra i bilen fra Gardasøen til Rubicone kan virkelig godt betale sig ... er min påstand :) Det er mit 10. besøg på www.campingRubicone.com

Rubicone er blevet lavet lidt om siden jeg var der i 2007. På den anden side af tunellen er der blevet bygget et par kæmpestore lejlighedskomplekser i stedet for den externe campingplads, der mest blev brugt  som venteplads indtil man kunne komme ind på den rigtige side af hegnet – i nærheden af vandet. Der er blevet lavet mange bungalows på campingpladsen og ved swimmingpoolområdet. Nogle af pladserne er blevet meget større med en meget større pris for selve pladsen – jeg foreslog Filippo, som er reklamakonsulent (blandt mange andre ting) at prisen på disse pladser skulle sættes ned i højsæsonen. Prisforskellen alene på disse pladser var over 10 Euro pr. nat, og mange stod ubenyttet hen, viste det sig de følgende uger.

 

Temperaturen i  vores 230V køleskab, CoolFun 41D, var steget til 13 grader i løbet af de 48 timer vi ikke havde den på strøm. Den var fyldt op med coladåser.

Tirsdag d.31. august  2010  
Dagen startede med at sætte telt op, og så dovnede vi resten af dagen. Dagen efter var vi en tur i Romagna centeret, og en cykeltur i byen, San Mauro a Mare. Romagnecenteret består af - min beskrivelse - en "Bilka" (den hedder Iper) med 60 kassedamer, når der er fuld tryk på. I samme bygning ligger over 60 forretninger af forskellig art. Dertil kommer en del forretninger rundt omkring parkerinspladsen. Den  er kæmpestor, og der kører vagter omkring på pladsen på scootere, som holder øje med kundernes biler. Det er lykkedes mig 2 eller 3 gange - i løbet af de 10 gange jeg har været der de sidste 13 år - at blive spurgt om jeg ville købe et kamera eller videokamera af dem - kameraet blev holdt op, tilsyneladende med en prisskilt eller lignende i en snor. Jeg husker især sidste gang, hvor det drejede sig om en Passat med nummerplader fra Hamburg - banditten snakkede dog engelsk med en tyk italiensk accent. Dengang var en af vagterne italiensk med en amerikansk forældre, ham kunne jeg snakke med uden at blive misforstået, han forklarede at den slags banditter lynhurtigt bevægede sig væk fra området fordi han vidste det kunne være farligt for ham at blive for længe et sted. Jeg ved af gode grunde ikke om det var et rigtigt kamera han ville sælge - eller om det blot var en look a like.

Åbningstiderne i centeret er der ikke meget at sige til: Hver dag åbent fra 09.00 - 22.00, lørdag 09.00 - 21.00. Mens søndag er fridag, er mandag halv fridag, åbningstiderne denne dag er 14.00 - 22.00.

Både onsdag og torsdag ,slappede vi af – men så på de nærmeste omgivelser. De medbragte cykler - som var anbragt oven på bagsæderne i Golf´en - blev også luftet.

San Marino ligger på toppen af en klippe, som kan ses langt væk fra, uanset fra hvilket verdenshjørne man kommer. Min GPS viser mig vej til min sædvanlige parkeringsplads, og det lykkedes os som sædvanligt at finde en plads i det fjerneste hjørne (jeg må lære at stå tidligere op i mine ferier). På gåben på vej imod toppen stod der pludselig noget militær samt et par kanoner, der med fagter gjorde opmærksom på at vi nok lige skulle holde os for ørerne. Der gik lang tid, så det lykkedes os rent faktisk at abstrahere fra faren, så da der lød et ordentlig brag fra kanonen, var vores hænder langt fra ørerne. Det lykkedes også da 2. skud gik. Vi gik nedad igen, da jeg vidste at det øverste anlæg ikke kunne byde på andet end en god udsigt og betaling af en entre.

Vi gik lidt rundt i San Marino, der for det meste består af en masse små butikker, der alle gerne ville sælge tasker, smykker mm, vi gik ind i en lille  ”brugs ” købte lidt at drikke samt en sandwich og satte os på en trappe for at spise.

Medens vi sad der kom der et musikoptog med byens spidser i spidsen, bl.a. en præst eller hvad de nu hedder på de breddegrader. Det var 3. september, de fejrede årsdagen for grundlæggelsen af republikken, fandt vi ud af bagefter. Den blev grundlagt i år 301. Læs mere om republikken her.

Problemer med virus hjemme resulterede i at vi godt nok kom af sted med en anden virusfri computer – men strømforsyningen lå derhjemme, fandt vi ud af. I San Marino ligger der imidlertid et kæmpecenter for elektronik, så det kørte vi lige forbi. Således ser forretningen ud, når man kommer nedefra. Jeg købte en strømforsyning der også kunne bruges i bilen, men det viste sig at det udvalg der var af stik til selve computeren ikke var stor nok til at der var en der passede – de var alle for små. Så vi kørte en tur mere til San Marino for at få den byttet til en der passede. Ingen problem – men så var det heller ikke muligt at lade direkte fra bilens stik. Nu kan der endelig skrives lidt om turen uden risiko for at strømmen slipper op.

Således ser forretningen ud fra den anden side. Det er muligt at lave større indkøb som momsfrit, hvis man betaler hele beløbet på en gang med Visa og viser pas. Man sparer 17%. Det er skrevet lidt tvetydigt, men jeg går ud fra at momsen er 17%, selv om de skriver at besparelsen er 17%.

En eller to af de mange forretninger har specialiseret sig i stearinlys. Ejeren sidder selv og laver stearinlysene mens folk kikker interesseret på. De er meget smukke eller - i dette tilfælde - interessante fordi det er VW :)

Bjergene bliver stadig brugt som øvelsesplads for lokale cykelryttere, som formentlig har Basso som forbillede. Han var barnefødt i en by i nærheden og har været en af de bedste i Tour de France.

På vej tilbage til campingpladsen så vi at der på den anden side af vejen lå et sted hvor man kan købe havefigurer. Vi købte 2 stk., en af de 7 små dværge ( vi ved ikke hvad han hedder) og en sjov snegl. De er lavet i cement, så de skulle være langtidsholdbare (andre laver blot gipsting). De er tunge som ind i ...

Prisen på diesel i San Marino – en anelse billigere end i resten af området. 1.15 det billigste sted, uden for San Marino var prisen typisk 1.21 euro, lidt billigere desto tættere man kom på San Marino. Da vi kørte tilbage sidste gang, var der lange køer på tankstationerne – i modsætning til dagen før, hvor der faktisk ingen var. Men prisen var den samme som i går.

De andre dage har vejrmæssigt været udmærket – til at holde ud. Da vi kom tilbage på campingpladsen – temperaturen i bilen havde vist 29 grader, startede vi air-con´en i campingvognen for at få lidt køling på – det var lidt for varmt. Jeg benytter så lejligheden lige til at compute lidt i det kølige indendørsklima.

Der er underholdning i arenaen hver eneste aften. ”The animation team” underholder hver aften efter baby disco – som er en række populære børnesange på forskellige sprog, som der så bliver danset til. Bagefter bliver børn og/eller voksne underholdt i en eller anden grad, - og her er det nemt at blive til grin, hvis man bliver hevet op på scenen. Som ugen er gået, har jeg bemærket flere og flere sige nej til at gå på scenen, når de bliver spurgt.

Kender I det med at stå op om natten og skal på toilet. Man får sig anbragt på tønden – og efter lidt tid bliver man i tvivl om man nu åbnede ned til beholderen, eller man kun fik sig sat. Hvilken vej var det nu den skulle drejes, så der var åbent? Det er for mørkt til at man kan orientere sig, og alderen har alligevel sat så mange spor, at hvis man fik sig drejet rundt og kikket ned i mørket, så kunne man ikke se forskel på et sort låg og indholdet i tønden. Jeg har fundet løsningen! Det er lige som når man skal huske hvordan det nu er med at stille tiden ved sommer- og vintertid.  Altså: Når man sætter sig ind i mørket, skal tiden skrue tilbage – altså venstre om på drejemekanismen. Når så det der skal overstås er overstået, så drejer man tiden frem og gå ud i solskinnet. Det er da nemt
J

Turen til San Marino er blevet tilbagelagt adskillige gange – hver gang ad en ny rute for at nyde landskabet. Den sidste gang fik vi tanket til 1,149 Euro (ja, det bruger 3 cifre efter kommaet), hvilket giver ca. 8,61kr.


Vi har købt lidt småting. Pengebælter i rigelig mængde, både som skuldertaske og mavetaske. Et par ”havenisser” samt en accappatoia. Det er den beklædningsgenstand man tager med i bad i stedet for et håndklæde. Man kan derefter gå i den på vej tilbage til campingvognen. Lad mig understrege, at jeg sørger for at være anstændigt klædt på indenunder. Den kunne jo finde på at glide til side til trods for en veltrimmet krop :)

I San Marino kan man få et ”Smac” card – det stod nævnt i en folder der ellers var på 3 sprog – men dén oplysning fik man kun på italiensk. I elektronikforretningen viste det sig at det beløb man sparer, bliver sparet op på kortet og at det derfor ikke var relevant for os. Han gjorde meget ud af at reklamere for det toldfrie køb, men hans begrænsede engelsk var lidt en hindring. Vi kørte igen med uforrettet sag og købte brændstof uden rabat.

Inden vi var tilbage på pladsen, havde vi også lige været en tur i ”Le befane” centret i Rimini og kigge, mange  mennesker og mange butikker, vi fik noget at spise (kebab med pommes frittes og en cola). Det var de eneste penge vi brugte der.
Selv om vi er ret langt henne i sæsonen har vejret artet sig fint. Nogle aftener har det endog været for varmt til at vi har kunnet sove.

Til at holde temperaturen til vores mad, har vi en Waeco Coolfun 41D stående i forteltet. Den holder den indstillede temperatur på 5 grader udmærket. Ved siden af står en Waeco Tropicool på svjh. 38 liter – den holder vores sodavand, øl (vi har stadig til gode at drikke en af dem
J) , Baileys (indkøbt i Samnaun) samt vin (Vi er mest til en Peter Mertes Kabinetvin medbragt fra grænsekioskerne). Sidstnævnte er meget sød og lidt sodavandsagtig JTropicool´en lover at køle ned til 25 grader under omgivelserne – men det er efter min erfaring mere en påstand end noget med hold i virkeligheden. Køleskabet i campingvognen bruges til småting samt sodavandsreserve.

Stort set alle pladser på Rubicone har strøm og vandhane i hvert af de inderste hjørner af pladsen, og i en af de yderste hjørner er der en skraldespand, som tømmes dagligt. Komfort på højeste niveau. Rubicone har over 500 pladser at vælge imellem, og hvis man ankommer på pladsen om formiddagen, så er der stor chance for at man kan få en plads med det samme. Husk blot at bruge parkeringspladserne foran receptionen – kør helt frem, så der er plads til flere bagved. Dette er ikke en reklame, blot en tilfreds bruger. Det er omkring 10. gang jeg er på pladsen.

Fejemaskinen fejer i lejren hver dag uden undtagelse, lige som folkene med affald kommer på deres knap så lydløse og meget gamle elektrisk drevne køretøj med en anhænger på krogen. Andre er beskæftiget med at skifte eventuelle visne blomster ud - intet når at gå i forfald før der er folk på det!

Der er marked hver mandag i San Mauro a Mare. Markedets start her på billedet starter mindre end 200 meter fra indgangen til Rubicone, hvilket bevirker at man bliver vist rundt på en lille omvej, hvis man ankommer mandag fra de tidlige morgentimer til lidt over middag. Hvis man ikke er tilfreds med udvalget på dette marked, bliver der afholdt marked mange steder i den nærmeste omegn, og det er ikke de samme stader som man ser i San Mauro a Mare.


Der blev pakket sammen dagen før afgang og campingvogn plus bil blev kørt i stilling, så  jeg kunne køre direkte fra pladsen uden at skulle køre baglæns. Som sædvanlig når den slags manøvrer bliver lavet, bliver det holdt øje med en :).

Om aftenen gik vi en tur nordpå - ud på stranden og over et par broer. Den nærliggende by,  Gatteo a mare, bød også denne aften på mulighed for indkøb af enhver art. På et tidspunkt kom vi til en jernbaneoverkørsel, hvor bilerne holdt og ventede på toget så lang tid at vi blev træt af det. Toget kom godt nok efter lang tids venten, men den blev holdende ved stationen lige ved overkørslen. Det afholdt selvfølgelig ikke cyklister og knallertkører fra at køre over skinnerne. De er jo ikke italienere for ingenting :)

12 overnatninger kostede 285,66 Euro (2140 kr.) inkl. 10% rabat. Jeg snakkede med reklamemanden på pladsen. Han ville måske reklamere på vores allesammen www.campingferie.dk - han skulle lige overveje det. Det betød at han skulle spørge chefen. Der var også lidt snak om rabat i forsæsonen ...

Vi kørte 06.10 lørdag morgen. Det skulle vise sig at blive den længste tur hjem jeg nogensinde har oplevet. Vi var først hjemme ved 19.00 tiden dagen efter. Den eneste luksus vi tog os i forbindelse med hjemturen var at spare på vignetterne i Østrig, hvilket tog en time ekstra. Normalt plejer vi at være hjemme ved 14-tiden.

Vi kørte under Europabrücke - måske Europas mest berømte bro, og fulgte ellers motorvejen imod nordøst op imod Kufstein - men vi blev på landevejen. Jeg havde aldrig gjort det før, det var en flot tur. Jeg har på en tidligere tur fulgt vejen vest om Innsbruck og så derefter nord på direkte imod München - men jeg vidste dette stykke vej var problematisk, da den startede med et forbud imod trailere over 750 kg. Brændstoffet er i øvringt noget billigere i Innsbruck end det er på motorvejen - men det er jo almindelig kendt :)

Vi kørte omkring Conrad på vej hjem. Det er Tysklands største elektronikkæde med p.t. 25 filialer rundt omkring i Tyskland. Vi fik købt nogle småting imod kontant betaling - det var under ingen omstændigheder muligt at betale med Visa, det gav os så lidt problemer med at finde et madsted der tog imod Visakort ... Lang historie, vi endte på Burger King, hvor jeg fik noget med hvidløg i, det smagte godt. Meget godt, endda :)

Vi blev budt velkommen til Danmark af kø på motorvejen - pga. vejarbejde. Jeg tænkte - hvis vejen ikke kan klare belastningen en rimelig almindelig søndag eftermiddag, hvordan skal det så ikke gå på almindelige arbejdsdage.

Tiden derefter skulle vise at det gik på samme måde. Kø, kø og kø.

 
 
Back to content | Back to main menu