2014 Jandelsbrunn KNAUS - Camping og bil

Search
Go to content

Main menu:

2014 Jandelsbrunn KNAUS

Campinghistorier

2014 Jandelsbrunn Knaus besøg

Jeg har haft flere Knaus´er, bl.a. 530 MTK, 495 Eurostar, 500 og nu Azur 560 Royale. Det har været pålidelige campingvogne, og muligheden for at se Knaus-fabrikken meldte sig, da jeg opdagede Knaus Klub Danmark arrangerede en tur til Jandelsbrunn, der ligger tæt på den østrigske og tjekkiske grænse i Tyskland - ca. 1.000 km fra Padborg.


Fredag d. 10. oktober kl. ca. 16.00 begyndte vi turen til Eging am See, hvor vi skulle mødes med Knaus Klub Danmark. Turen foregik stort set begivenhedsløst ned igennem både Danmark og Tyskland, hvor der blev holdt øje med trafiksituationen forude ved hjælp af min Garmin 2797, som fik trafikinformationer igennem mit nyoprettede abonnement hos 3. Det var første gang der var stort set gratis internetadgang i udlandet, og det foregik problemløst på hele turen. Netop fordi der var internetforbindelse hele vejen, var det muligt at høre P4 (der er dog frit valg på alle (og jeg mener alle) hylder med app´en TuneIn) hele vejen ned til bestemmelsesstedet, nedtaget af telefonen fra nettet og sendt videre ud over bilens stereoanlæg - en underlig fornemmelse, fordi man netop er vant til at spare på dataoverførslerne, når man er i udlandet.


Internetforbindelsen på vores del af pladsen - vi boede i kælderen :) - kunne dog ikke høste nogen roser for god opførsel, men med åbne vinduer og oprullede mørklægningsgardiner gik det lige.


Vi var heldige - i forbindelse med en tankning - at køre af motorvejen lige før en kø. Efter tankningen fulgte vi motorvejen 20 km, før det var overstået og kørte ind på motorvejen igen. Andre fra Knaus klubben havde hængt 4 timer i en kø, formentlig på selvsamme sted, så dér var vi lige heldige.


Der var en del vejarbejder på 7´eren på vej ned, men selv om det var en fredag aften, var der ingen kødannelser. Vi drejede fra 7´eren ved Hannover og kørte ind til siden kort efter Braunschweig i det gamle DDR omkring kl. 23.00 og kørte så videre næste morgen kl. 08.00. 24 timer efter afgang ankom vi som forventet til Eging am See, campingpladsen vi havde besøgt i sommers under turen til Ungarn.


Vi blev straks ved ankomsten budt velkommen af bestyrelsen fra klubben i form af Liselotte og Finn - tak for det - og fik fortalt hvor på pladsen vi skulle være. Langt de fleste andre var allerede kommet, så vi brugte dem som mover til at få campingvognen bakset på plads, så vi havde aftensol. Deltagerne kendte hinanden godt og vi blev hurtigt rystet sammen med dem.


Om aftenen gik vi på campingpladsens restaurant og fik pommes frites med Schnitzel ... eller måske var det omvendt. Det smagte vældig fint, så vi var ikke sultne da vi tørnede ind for natten. Til gengæld var vi trætte efter den lange tur i bilen, så vi faldt hurtigt i søvn.


Søndag middag var der fælles bord, som holdt til langt ud på eftermiddagen. Vejret var fint, lidt for varmt med dem der sad i solsiden og lige tillpas for os andre, og det var vældigt hyggeligt - mens vi moppede hinanden for vores forskelligheder og vores forskellige biler.

Her står en flok voksne mænd og savler ned i motorrummet på en eller anden Mercedes. Hvis man skulle betale misundelsesafgift af den slags, var skattefar blevet meget rig denne eftermiddag :) Senere var det dog galt i et svensk motorrum.
 
 
 
V lavdede langbord midt på vejen - det var kun os der var i den afdeling - og så blev der serveret drinks ... som vi selv havde betalt som forskud på turen.

Om aftenen var vi igen på campingpladsens restaurant, hvor vi fik lidt andet at spise - med pommes frites. Der var også vand med en buillionterning og lidt grøntsager i de kaldte suppe, og dessert med en kage som ikke lige min livret. En del af desserten var en klump is på størrelse med ingenting, den blev dog bragt til livs. Vi tørlagde restauranten for både Dunkelbeer og Cola, så den burde være vældig tilfredse med os. Til gengæld blev vores bord belært om forskellen på Weiss Bier og Helles Bier. Det ene er på flaske, det andet er von Fass. Hvad der er hvad fortaber sig i det dunkle :) *1)

Næste morgen blev vi vækket så vi kunne komme afsted klokken 07.00. Resten af klubben havde snakket om Cestikarnov, men der blev rejst tvivl om det kloge i at køre derned, da afstanden ikke var 80 km (fugleflugtslinje), men 120 (vejafstand). Nå da - vi havde nu bestemt os hjemmefra. Inger havde aldrig set Hitlers ørnerede og de skønne omgivelser den lå i, så der måtte vi ned - 160 km(vejafstand).

På turen ned ser vi pludselig en bil på taget. Manden på billedet river først i fordøren, men den var umulig at få op - så det var ind igennem bagdøren. Manden hænger i selen og det kræver lidt geografi og mod for chaufføren at finde udløseren til sikkkerhedsselen, så han kan smutte ned på .. taget. Han kommer ud og er synligt chokeret. Han kommer over at ligge i græskanten med hovedet opad - han skal jo ligge med hovedet nedad for at forebygge chok, men han ligger fint der, vi har kontakt og han trækker vejret. Så kommer der et kvindfolk og skubber ham i aflåst sideleje - fint nok, han havde måske ikke fået et piskesmæld eller det der var værre, det finder de først ud af på sygehuset. Et hurtigt kik på GPS´en afslørede en lokalvej der lige kunne styre os uden om ulykken, 100 meter i den modsatte retning, så vi var på vej i den rigtige retning igen.

Det tog - som forventet - næsten 3 timer at køre derned - eller rettere derop. Vi endte på parkeringspladsen ved Kehlstein i 1.000 meters højde, hvor der var lidt mak med at få betalt for parkeringen. Automaten tog ikke imod kort - så vi da et australsk par forsøgte - så vi måtte ind i kiosken (som så ikke var en kiosk) for at  forstyrre en vekselautomat. Så fik vi betalt de 3 Euro (imod 1,50 hvis man havde det lokale turistkort).
Højre om hotellet - nede bag ved - lå indgangen til Görings bunker. Der er også dokumentation om Hitlers gøren og laden på skrift og på film. Da jeg var dernede for mange år siden var der dokumentation for at der var fyret en Panzerfaust af - stort rundt hul i en væg - den så jeg ikke nogen steder. Men der var mere bunker at gå rundt i i dag end den gang - så hut jeg hvisker. Det kostede 6 Euro at komme ind.

Bagefter gik hen i den anden ende af den store parkeringsplads (ved hotellet) og ned bagved, hvor busserne afgik til Kehlstein hvert 20. minut. Det var højmoderne busser med glas helt ned til gulvet visse steder, så det var en fornøjelse at stige fra 1.000 til 1.700 meters højde.
Når man når busstationen på toppen, skal man bestemme sig for hvor lang tid man vil bruge der, så der er plads i bussen, når man vil ned. Vi bestilte 2 timer, hvor vi lige nøjagtigt nåede at spise (og hvad deraf følger), at gå helt op på toppen og lidt til, og ned på den anden side. Det blev der bl.a. følgende billedserie ud af, som kan ses ved at trykke play på knappen nederst til venstre. Spisningen, der som sagt foregik på toppen, var ikke dyrere her end andre steder i Tyskland. Omgivelserne er lidt anderledes, og fuglene er frække og nærgående.
Efterfølgende trillede vi ned til Königsee (24% fald) og sejlede en tur op i den anden ende med en af turbådene. Som sædvanlig lod hjælperen trompeten gjalde for derefter at lade hatten gå rundt under henvisning til at det var tradition siden grøn hvidkål - men vi ved da godt det ikke bliver opgivet til Skat :)

Traditionen tro fortalte hjælperen også om omgivelserne, der ikke er helt ufarlige. Königsee er 190 meter dyb. Ved et rødt kryds druknede 70 mennesker i 1688, der kan have en temperatur mellem 2 og over 20 grader afhængig af årstid. Vandet er meget klart.
Bartholomä - "byen" med kirken - er ikke endestationen for turen. Man kan godt komme længere op, men det blev ikke i dag. Bartholomä har deres egen maskinpark, som det her ses.
Der kom 4 mand kørende på en traktor - de sejlede afsted med dette læs hø, som nok skulle konsumeres af de køer der trods de stejle omgivelser går på nogle marker rundt om søen. Bønderne har fået lov til at bruge brændstofmotor når de fragter gods på søen - færgerne har 4 tons batterier på hver færge, som bliver ladet op efter endt arbejdsdag. Færgerne sejler med ca. 10 km/t.

Bagefter var der en 3 timers tur i bilen tilbage til campingpladsen. Langt de fleste kørte særdeles tilbagelænet, der var stort set ingen vilde overhalinger. Ulykken vi så tror jeg skyldes uopmærksomhed - da vi kørte tilbage kunne vi konstatere at det ikke var et særligt skarpt sving.

Tirsdag var dagen for fabriksbesøget. Vi skulle mødes kl. 08.00 - bussen kom 08.30. Vi kørte til Knaus Tabbert i Jandelsbrunn, hvor vi blev opfordret til at tage masser af billeder og smide dem på facebook siden. Det blev så ændret til at vi slet ikke måtte fotografere indendørs. Vi så - så vidt jeg kan bedømme - ikke skyggen af udviklingsafdelingen, hvor de skulle arbejde på de nye 2016 modeller, så jeg kunne absolut ikke se nogen grund til dette fotoforbud. Tværtimod kunne billeder fra fabrikken måske få flere til at købe Knaus.
Kim fra importøren i Lunderskov, som var så venlig at vise os rundt, så vi slap for de svære tyske gloser.

Vi så produktionen fra bunden af - hvor sidepladerne blev skåret til og monteret med træværk og samlet, klar til montering. Siderne og enderne er dog noget af det sidste der bliver monteret - "indmaden"  bliver monteret før disse. Møblerne blev også lavet fra bunden af og endte på et samlebånd, hvor campingvogne og autocampere (Fiat) blev endeligt samlet og kvalitetskontrolleret.
 
Dette køretøj er klar til at trække en campingvogn ud fra produktionshallen. Der bliver lavet 20 autocampere og 20 campingvogne om dagen på fabrikken af de 550 ansatte. Efter fallitten for nogle år siden fabrikkerer Knaus Tabbert ikke alene campingvogne og autocampere, men også et stort overskud, som i stigende grad vil blive brugt på udvikling af nye modeller.
 
Knausfabrikken var vært ved en 3-retters menu på Restaurant Sommer i Jandelsbrunn. Bagefter var vi nogle der fik aftaler med Kim fra Knausimportør Danmark for afklaring af nogle spørgsmål.
Efter middagen kørte vi til et lille glaspusteri, hvor vi fik demonstreret hvordan man pustede glas. Det var til at overse, så vi stod og ventede udenfor på bussen, som kom tidligere end planlagt. Derefter kørte vi tilbage på campingpladsen.

Onsdag var første punkt på dagsordenen en guided tur i Passau - og hvilken guide! Denne galante herre fra et tidligere århundrede åbenbarede sig for os i tøj, som kun tilkom de rige at gå i.
Jessen fungerede som tolk og andre fra gruppen (ca. 30 personer) blev trukket frem og fik titler alt efter hvor han var i historien. Adelsmanden, som er skuespiller i det virkelige liv, kendte de virkemidler der skulle til for at give os et billigt grin. Han trak os rundt fra sted til sted og fortalte om tingenes tilstand igennem tiden. Endestationen var byens rådhus, hvor udsmykningen var det dyreste dyre og trapperne af det fineste marmor. Derefter blev vi løsladt til en lille gåtur, som endte på Die alte Bräuhaus, hvor vi for nogle af vores forudbetalte penge fik en velsmagende middag.
 
Byer oversvømmes af Tysklands floder, Donau gør ingen undtagelse. Her på rådhuset er der mærket af hvor langt vandet har været oppe hvornår. Bemærk at man stadig på murværket kan se hvor langt vandet har været oppe, selv om det er over et år siden. Rigtig mange bygninger bar præg af at vandstanden havde været for høj.

Passau har levet af salt siden begyndelsen af sidste årtusinde. Byen indførte et toldsted, som drev rovdrift på den salt der blev transporteret forbi. Salten lavede mange arbejdspladser, både til dem der lavede tønder til salten og dem der byggede bådene til salten. Salten blev bl.a. brugt til at preservere maden - dengang var der jo ikke noget der hed fryser og køleskab.

Passau har været selvstændig i de gode gamle dage, men er siden 1803 en del af Bayern.

I Passau har også ligget flere koncentrationslejre (Passau I). Fangerne her blev brugt til at bygge et vandkraftværk. Der var også en koncentrationslejr i Jandelsbrunn, den blev kaldt Passau III.

Adolf Hitler og hans familie har boet i Passau fra 1892 til 1894 (Hitler blev født i 1889). Men husk - Hitler er født i Østrig.

Heinrich Himmler boede der også et par år et årti senere.
 
Turbåden vi var med på i Passau på 3-Flüsse sejlturen. Teknisk set var vi ikke på 3 floder, men på 2. Floden Ilz, der strækker sig nord på, var vi ikke på, den var for lille til de tur-skibe vi sejlede i. En af de turbåde de mange amerikanere vi mødte i byen var på, var 135 meter lang, så det er ikke småskibe man kan møde i de trange farvande.
Fra udsigtspunktet ud over Passau så der sådan ud denne dag.

Ved 18-tiden landede vi på campingpladsen. Tid til at skrive lidt om dagen.

Der var intet planlagt for torsdag. Dagen startede med at en Volvo, som lige havde været til udskiftning af diverse remme, lød som en traktor. Arbejdet, som var udført 36 km tidligere, var noget klyt, og en ADAC-bil blev tilkaldt. Bagefter lød traktoren igen som en Volvo (udseendet kan man jo ikke gøre noget ved :)).

Vi kørte til Waldkirchen. Inger mente at vide der skulle være et tøj-outlet, men det var nu ikke specielt billigt, kunne vi se allerede i vinduerne, både på prisskiltene og på forretningens udseende, så vi skyndte os at tage et par billeder af byens torv og så køre videre.
Vi forsøgte derefter at følge den tjekkiste grænse tæt, men alt for mange veje var med indkørsel forbudt undtagen for vejens beboere, og da både vejret og vejrudsigten var til den dårlige side begyndte vi at køre imod campingpladsen igen. Vi gjorde vores indkøb i Edeka og skød nogle "genveje", så vi rigtig kom ud på de små veje, hvor der var mere lort end lagkage på vejene. 
En bonde havde smukkeseret sin gylletank - desværre lå den så langt uden for lands lov og ret at formentlig kun naboer og grænseoverløbere - hvis der er nogle af dem - havde fornøjelse af den.

Lige efter hjemkomsten fik vi vejret at mærke. I perioder styrtede det ned - men vi sad i en varm campingvogn med Aldevarme, så er det ingen sag at være på camping. 

Volvoen var kommet på plads igen efter at have besøgt værkstedet. Det skulle efter sigende have meget røde ører på værkstedet. For 2 ødelagte feriedage - blev det påstået - fik de 25% på den reservedel de havde glemt(!) at skifte sammen med remmene. Well - jeg kender flere der får 20% på et mærkeværdsted på alle reservedele uden at de havde været i den slags problemer. Men når man kører Volvo, har man råd til det. Man skal jo også betale for herlighedsværdien :)

Fredag var igen fælles udflugtsdag. Det var den sidste hele dag på turen.
Vi tog først til Joska i Bodenmais, et mekka for glasglade danskere. Flere kom ud med både hænder og pose fulde af indkøb. Der var flere mindre forretninger i bygningen også, bl.a. et julemarked. Bussen med den flinke snakkesalige buschauffør kørte os derefter videre til vores næste destination, som var en sølvmine. Dagen blev planlagt ad hoc, så vi skulle opholde os mindst muligt uden for mens det regnede.
Her står minearbejderne klar til dagens dont, som dog kun tog ca. 3 kvarter. I de gode gamle dage arbejdede man 8 timer i minen, som året rundt havde en temperatur på 5-7 grader og 98% luftfugtighed. Det var selvfølgelig ikke sunde forhold at arbejde under, arbejderne behøvede ingen pension, idet mange af dem ikke levede længe nok til at få denne og det skulle heller ikke undre mig om mange af dem havde høreskader fra de værktøjer der blev brugt til at nedbryde klippen. Vi hørte et eksempel fra et enkelt bor - det var højt nok. Men dengang brugte man 50 bor ad gangen ..
 
Igen ad hoc blev næste destination Bodenmais i stedet for den tur vi var blevet lovet oppe under træerne - det var nu godt nok. Vi fik købt en pung hver (til samlingen) - og med Kommisär Rex i minde fik vi indkøbt morgenmaden - 4 Semeln. Efter sigende dobbelt så dyrt som i Lidl - men man er vel på ferie :)

På vej væk fra parkeingspladsen, sad bussen pludselig fast med snuden nede i asfalten, fordi det luftbaserede affjedringssystem ikke kunne "få luft". Efter at have slukket for tændingen et par gange, lykkedes det dog at hæve bussen, så vi kunne køre videre uden at vangerne skramlede på. En klage var på vej til sælgeren, da bussen kun havde kørt 6.000 km.

Vi spiste på campingpladsens restaurant om aftenen. Herunder fandt vi ud af at den stadig var udløbet for Dunkles Beer og vi fik den til at løbe tør for Cola igen under spisningen. Tjeneren blev nærmest skrækslagen da han fandt ud af at der kom 30 mand senere på aftenen, men faldt så lidt til ro da han fandt ud af at vi ikke skulle spise, men bare have lidt at drikke. Vi fik strøget flaget. Nogle blev nogle dage endnu, andre kørte videre imod Altenau, hvor de ville mødes senere på dagen i morgen.

Lørdag morgen var der sammenpakning og klar til afgang. De fleste var kørt da vi kørte til tankning på den lokale Aral-station. Kl. 08.55 kørte vi derfra. Under hele turen hjem undrede jeg mig over den gode brændstoføkonomi, men der var medvind stort set hele vejen, samtidig med at der var flere ting vi ikke havde med i forhold til en tur om sommeren - bl.a. telt og stænger. Og vi brugte heller ikke aircon. Der var ikke meget trafik, fartpiloten stod på 87 (gps) km/t

Kort før Hamburg satte jeg GPS´en til at følge korteste rute for at tvinge den til at køre os tværs over Jylland til Esbjerg - men det gik galt pga. noget omkørsel lige efter omstillingen syd for Hamburg. Så før vi fik set os om var vi på tur ind igennem Hamburg centrum i rush hour - så kunne vi lære det. Men derfor er turen i nedenstående oversigt ikke af samme længde fra Esbjerg til Eging am See som den modsatte vej.

Kl. 23.55 stod bilen i indkørslen, nytanket og klar til nye udfordringer. Eller ... - næsten klar. En eller anden havde for første gang i 2 år brugt 12V til at køle køleskabet med - og det fik den lov til det meste af natten - fordi den tappede både batteriet i campingvognen og i bilen. Der var ingen jubelscener om morgenen ..
Som det fremgår, kørte vi 468 km i Eging am See og omegn uden påhæng - og 23 km på literen. Det er også hvad jeg ligger på herhjemme. Golf´en kører en anelse længere på literen end Passat´en, det var derfor jeg valgte Golf´en. Samtidig skulle det også være en motor der kunne klare 1600 kg campingvogn.

Vogntoget har ligget klippestabilt på turen trods lettere forcerede hastigheder et par gange.

Som sagt var det første tur med Knaus Klub Danmark, men det bliver bestemt ikke den sidste på trods af store forhindringer, som f.eks. arbejde. Klubben arrangerer bl.a. juletur, julefrokost, påsketur, bededagstur m.m.m. - og så er der denne efterårsturen. Der er noget for enhver årstid og smag. Vi ses igen!
 
 
*1) Weissbeer er von Fass, og Hellesbeer er på flaske :)
 
Back to content | Back to main menu