Brændstofforbrug - Camping og bil

Search
Go to content

Main menu:

Brændstofforbrug

Campinghistorier

18.02.2009

Bil: VW Golf GTI TDI, 150HK, 320Nm, ikke chippet, modelår 2002, 6 fremadgående gear, kørt 278,000 km.

CV: Knaus 500, målt til 1.500 kg umiddelbart efter testen.

Sted: Motorvejen mellem Storegade i Esbjerg og Korskroen, 7-8 km målestrækning. Der er en samlet svag stigning fra Storegade retning Korskroen, nogle steder på max. ca. 1%. Til sammenligning er der længere stigninger på motorvejen fra Padborg til Hamburg på maks. ca. 2% (broen ved Rendsburg undtaget, ligeledes undtaget den lille bakke umiddelbart før Hamburg.

Testen er videofilmet og resultaterne er udlæst og dobbelttjekket fra filmen. De 4 gennemkørsler blev foretaget lige efter hinanden for mindst mulig fejlmuligheder fra vindstyrke og vindretning med fartpilot sat på samme hastighed - 90 km/t, fordi det er omkring den hastighed de fleste campister bevæger sig. Vejen var tør. Vandpytter/vandsamlinger giver et højere forbrug, men disse var der ingen af på måledagen.

9,4 km/l i 6. gear retning Korskroen
10,5 km/l i 6. gear retning Storegade

9,2 km/l i 5. gear retning Korskroen
9.6 km/l i 5. gear i retning Storegade

Tallene er aflæst af bilens computer efter reset før hver måling på samme sted i begge retning - bilens hastighed er på det tidspunkt stabil og styret af fartpiloten.

Resultatet kunne tyde på at brændstofforbruget op ad stigninger ligger tættere på hinanden i hhv. 5. og 6. gear. Desværre bor jeg ikke i nærheden af stigninger der kan bruges til en mere præcis måling af dette (det kræver formentlig et udenlandsbesøg at finde dette).

Bilen kører ca. 1.650 omdrejninger i minuttet ved 90 i 6. gear og 2.000 i 5. gear. Hastighederne er gps-målinger.

27.04.2014

Bil: VW Golf VI 2.0 TDI Variant, 140HK, 320Nm, ikke chippet, modelår 2012, 6 fremadgående gear, kørt 150.000 km.

CV: Knaus Azur 560 Royal, målt til 1.550 kg umiddelbart efter testen. Den er 2,48 meter bred.

Sted: Motorvejen mellem Storegade i Esbjerg og Korskroen, 7-8 km målestrækning. Der er en samlet svag stigning fra Storegade retning Korskroen, nogle steder på max. ca. 1%. Til sammenligning er der længere stigninger på motorvejen fra Padborg til Hamburg på maks. ca. 2% (broen ved Rendsburg undtaget, ligeledes undtaget den lille bakke umiddelbart før Hamburg.

De 8 gennemkørsler blev foretaget lige efter hinanden for mindst mulig fejlmuligheder fra vindstyrke og vindretning med fartpilot sat på samme hastighed - hhv. ægte 80 og 90 km/t, fordi det er omkring den hastighed de fleste campister bevæger sig. Vejen var tør. Vandpytter/vandsamlinger giver et højere forbrug, men disse var der ingen af på måledagen.

Målinger med 80 km/t (første tal er Storegade -> Korskroen, andet tal er Korskroen -> Storegade):

6. gear: 9,8 km/l og 11,9 km/l
5 gear: 10,0 km/l og 11,9 km/l

Målinger med 90 km/t:
6. gear: 8,5 km/l og 10,4 km/l
5. gear 8,9 km/l og 10,6 km/l

Bilen kører med 1.360 omdrejninger ved 80 km/t i 6. gear og 1.600 omdrejninger i 5. gear.

Bilen kører ca. 1.600 omdrejninger i minuttet ved 90 i 6. gear og 1.800 i 5. gear. Bilen har tophastighed i 5. gear. Hastighederne er gps-målinger. Der var en kraftig vind fra øst på måletidspunktet.

Læg mærke til at det rent faktisk ser ud til at bilen kører længere på literen i 5. gear end i 6. gear !!

Jeg kan følge olietemperaturen på min FIS - Fahrer Information System. Den blev set på 114 grader når bilen trak i 6. gear på de kraftigste stigninger ved 80 km/t (som egentlig kun er en svag stigning), mens olietempeaturen ikke kom så højt op ved 90 km/t i samme gear (ca. 105). Udetemperaturen lå omkring 18.5 grader.

Motoren er ikke chippet.

Læs mere om brændstofforbrug i mine Golf´er under "mine golfer" og "Golf xx rekorder". Se menuen til venstre.

 
Back to content | Back to main menu