Campingvognstrækker - Camping og bil

Search
Go to content

Main menu:

Campingvognstrækker

Campinghistorier

Campingvognstrækkersnak ..

Nedenstående er mine erfaringer fra kørsel med campingvogn siden 1987. Jeg har trukket en række skiftende campingvogne i størrelsen 1200-1500 kg med en Ford Mondeo 94 115HK, Golf III med 145HK samt Golf IV med 150HK og Golf V med 105 HK. Golf III´eren var chippet - det er den ikke mere. Den nye ejer mente lige som jeg at den ikke havde godt af det.

Hvor stor en motor er nødvendig for at trække en campingvogn op over Alperne?

Dette spørgsmål dukker gang på gang op i campingportalerne og alle forsikrer resten om at de skam har bilen der kan klare det - uanset antal HK og moment på den bil de kører i. Og det er så sandt som det er sagt - man skal nok nå til bestemmelsesstedet, den eneste forskel er hvor mange omdrejninger man skal bruge for at komme over Alpeklatten. Heldigvis er der lavet veje, så man behøver ikke at bevæge sig op på højeste punkt for at komme over :)

Man kan ikke sammenligne momentet direkte mellem en benzinbil og en dieselbil - men generelt er det sådan at en diesel trækker meget bedre end en benzinbil ved lave omdrejninger. Årsagen ligger i turboen og i indsprøjningssystemet. På grund af denne sejtrækningsevne er det muligt at geare en diesel således at den ikke kører med ret mange omdrejninger, når man lister ud af landevejen.

Det kan også være svært at sammenligne 2 benzinbiler. En Ford Mondeo af ældre årgang kan have et drejningsmoment på 170Nm ved 4.500 omdrejninger - og en Golf kan have et drejningsmoment på 150Nm ved 2.500 - rent faktisk er det i dette tilfælde Mondeoen der har det bedste drejningsmoment, også ved 2.500 omdrejninger. Eksemplet er tilfældigt valgt, fordi det er et jeg tilfældigvis kender :)

Hvad er drejningsmoment så? En formel kan regne Nm om til HK - og det er dem der trækker bilen ud af landevejen og op over bakken. Så hvad kan man bruge Nm-opgivelserne til, når man nu har til opgave at trække en campingvogn?

I mine øjne ingenting, fordi man ved normalt ikke hvor mange omdrejninger bilen kører med, når man kører ud af landevejen. Det kommer ud over mærket foran på bilen an på bilens gearing og antal gear på bilen.

De 20-30 HK det kræver at trække en campingvogn ud af lige vej kan alle biler mønstre uden problemer. Kommer der en smule modvind eller stiger vejen en del - hvilket den gør umærkeligt mange gange og over længe stræk sydpå - kan det kræve en nedgearing og det gør det alt andet lige først i benzinbilerne. Selv om de kører med flere omdrejninger har de ikke de HK der skal til for at holde farten - det er ikke in med en turbo på en benzinbil, fordi det koster en bondegård, når højre fod går ned - derfor. En dieselbil kan klare nogle få procent stigning mere før der skal geares ned.

Det giver anledning til en del gearskift i en benzinbil - for nogle er det blot irriterende, nogle tænker på de ekstra dyrebare dråber der løber igennem systemet, nogle kører bare og tænker ikke over det. Det begynder de så måske på når de prøver samme strækning i en dieselbil. Jeg har haft en dieselbil, hvor jeg kunne køre fra Flensburg hele vejen ned af A7´eren og kun skiftede i 4. gear 3 gange på den strækning. Ok, det var en mindre CV (1200kg) og der var nok også nogle bakker hvor jeg tog lidt tilløb - men jeg har også kørt førnævnte Mondeo ad den samme rute med 100 km/t og uden campingvogn, hvor den ikke kunne holde hastigheden på de samme bakker. Dieselbiler er født campingtrækkere!

Når det er sagt, - så er der også forskel på dieselbiler. Her er et diagram over en 150HK dieselbil:

Hvis det kræver 90 HK at komme over en given bakke med 90 km/t, kan man af ovenstående diagram se at det kræver 2.000 omdrejninger at komme over bakken. Chaufføren indpasser sit gearvalg efter dette - det kan f.eks. være at 4. gear fuld gas er nok til at komme over bakken.

En 90 HK diesel klarer selvfølgelig også at komme over bakken med samme hastighed. Men det kræver måske så at chaufføren på denne bil bliver nødt til at bruge 3. gear og køre med fulde omdrejninger i dette gear for at komme over bakken - og det kan dieselen ikke fordi fulde omdrejninger i 3. gear er måske 115 km/t - så denne chauffør kommer godt nok over bakken, men kører lidt langsommere. Han kan ikke gå i 2. gear, fordi denne diesel kun kører 70 km/t i 2. gear.

Men han kommer over!

Ikke så komfortabel som i dieselen med den store motor - men opgaven bliver fuldført.

Det samme gælder for en benzinbil. Du kan køre i 2. gear og 6.000 omdrejninger og 90 km/t over en bakke - eller du kan køre med mere moderate omdrejninger over den samme bakke i 3. gear - og du kommer stadig over.

I de gode gamle dage kørte VW-boblerne med ca. 30 Hk over Alperne med en ganske vist lille campingvogn over - men den kom over.

Mange frygter Kassel-bakkerne. I gamle dage, da bilmotorer generelt åd lidt olie og skiftede dette forbrug ud med kondensvand, måtte disse biler med begrænset effekt yde lidt ekstra for at komme over Kassel. Det kostede en motor i ny og næ når bilens kølesystem nægtede at samarbejde, fordi vandet i olien fordampede i varmen og lod olieniveauet sænke. Det sker sjældent i dag, da det knapt er en anstrengelse for motoren at komme over disse bakker og motorerne er også blevet bedre. Men det er altid en god ide at holde øje med olieniveauet og i hvert fald sørge for at der er toppet op hjemmefra. Olie er et dyrt bekendskab på en rasteplads.

Nogle er bange for stigningerne på 15% eller deromkring. De fleste biler kan sagtens trække en campingvogn op over en sådan bakke, forudsat det ikke er glat. Man skal dog undgå at gå i stå. Hvis trafikken foran går i stå, så sæt hurtigt hastigheden ned og undgå at holde helt. Vær dog opmærksom på at trækkræften ved tomgang ved kørsel op ad bakke og med campingvogn bagefter er noget nær nada. Det kan være nødvendigt at file i koblingen for at komme i fart igen - sæt evt. traction kontrol ud af funktion, så det ikke bremser bilen (nogle biler forhindrer hjulspin ved at bremse et hjul, andre ved blot at "slippe" på speederen). I ekstreme situationer kan ved være nødvendigt at sakse vogntoget for at komme i gang igen, vær opmærksom på at især biler med høje dæksider kan trække bagenden i en uønsket retning, når der accellereres og vogntoget strækkes ud. Det siger sig selv at det i en sådan situation er ønsværdigt at man kan finde ud af at bakke med en campingvogn (helst uden fremadkørsler p.g.a. kørefejl), da pladsen formentlig er begrænset.


En 75HK eller 90 HK diesel kan sagtens trække dit vogntog op ad en 15% stigning, fordi hastigheden som regel er meget begrænset i forbindelse med den slags - 2. gear eller 3. gear anbefales, 1. gear vil bare give hjulspin.

Øv dig med campingvognen - med at bakke. Hvis du er vant til trailer og finder den lidt utilregnelig når du bakker med den, så berolig dig med at en campingvogn er mange mange gange nemmere at bakke med. Den lange afstand fra prodsekrog til campingvognsaksel gør den meget langsom til at stå på tværs - man skal faktisk dumme sig temmelig meget for at få den til at stå på tværs.

Kontrollér også om du kan dreje 360 grader rundt uden at campingvognens chassis eller støttehjul går på bilens kofanger. Prøv til begge sider - der kan især være problemer med at campingvognens støttehjul går på bilen, men det kan også være et problem til den anden side.

Find ud af hvor du har campingvognen i spejlet, når du har maks vinkel på bil og campingvogn, både til den ene og den anden side. Det er en uvurderlig hjælp når du bakker på små arealer, og det er meget nemmere at finde ud af på den lokale parkeringsplads, hvor du forhåbentlig kan gøre det uden at få skrammer. Du glemmer det måske fra år til år, så genopfrisk det.

En anden ting der kan være smart at kende at campingvognens udhæng. Hold langs med kantsten og drej alt hvad du kan væk fra kantstenen. Lad manden(!) eller konen råbe stop når campingvognen har bagerste hjørne længst inde over fortovet og husk hvor meget der rager ind over når det ikke er et fortov der er forhindringen, men parkerede biler eller en hæk.

Og øv dig gerne lidt på at bakke selv om du kan i forvejen. Man bliver ikke dårligere af det :)

Ved kørsel op ad bakke kan det være at temperaturen på kølevandet stiger - selv om du holder en god fart. Jeg har ved et par lejligheder holdt 80-90 km/t op ad Brennerpasset i retning Nord, hvor vandtemperaturen begyndte at stige. Jeg husker ikke hvad den viste - men kunne i begge tilfælde se at jeg var ved at nå toppen og temperaturen faldt efterfølgende også hurtigt. Udetemperaturen var 35 grader.

Det man kan gøre er at skrue fuldt op for varmen og sætte blæseren på fuld blæs - det hjælper med at køle motoren ned. Og husk - hvis motoren først begynder at koge, så er skaden på mange mange tusinde kroner allerede sket!

 
 
 
Back to content | Back to main menu