Golf V rekord - Camping og bil

Search
Go to content

Main menu:

Golf V rekord

Mine Golfer

Først - til de fotointeresserede: Den hvide plet på himlen er halvmånen. Dernæst - rekorden - som er overskriften for denne side - må vente indtil de rette forhold og min tid er til det. Det kræver temperaturer, så man ikke skal bruge AC, en langtur (jeg kører ikke (ret meget) bare for at køre) af en vis længde (1.500 km), godt vejr (regn øger brændstofforbruget) og så at jeg har tid til det. Det skal nok komme, men ikke nu.

Jeg har fået ny bil - en Volkswagen Golf V Trendline Blue Motion 105HK Variant 2008. Bilen står ifølge de officielle papirer til at køre 21,7 km på literen og jeg er meget spændt på hvad jeg kan tvinge den op på. Den første tankfuld afslørede et forbrug på 24,9 km på literen fordelt over 1449 km (58,19 liter).

Forbedringer af en Blue Motion for forbedret brændstoføkonomi i forhold til en standard Golf er bl.a.:

En plan undervogn for mindre luftmodstand.

Gearingen er ændret i de 2 højeste gear, således at omdrejningstallet ved ægte 80 km/t ligger på 1.450 omdrejninger, hvor det normale tilsyneladende er 18-2.000 omdrejninger.

En Bluemotion er sænket en centimeter i forhold til en standardbil.

Desuden er der i instrumentpanelet indbygget en gearskifteindikator, som fortæller hvilket gear du bør køre i, tilsynelandende både i forhold til økonomisk kørsel, men også i forhold til at holde fri gennemgang i partikelfilteret: I visse tilfælde kan man godt blive bedt om at køre i 4. gear, selv om hastigheden er 80 km/t.

Fartpiloten er ikke så aggressiv som i min gamle Golf IV - når man f.eks. kører 60 km/t og trykkker på fartpiloten for at komme op på den hastighed man oprindelig kørte med, så gives der ikke så meget gas fra fartpilotens side, og hastigheden overstiger ikke den hastighed fartpiloten er sat til. På Golf IV´eren blev man langt de fleste gange sendt 2 km/t over den indstillede hastighed, hvorefter hastigheden faldt ned på den indstillede. Men altså ikke således på Golf V.

For at spare vægt består reservehjulet af en gang lappegrej på dåse samt en pumpe til cigartænderstikket. Det vil måske stå sin prøve den dag hvor der er en punktering på et baghjul og en campingvogn på krogen.

Der er ikke start-stop på en Bluemotion - det hører med til det senere Bluemotion Technology.

Forbedringer i forhold til min golf IV er:

Køl i handskerummet - desværre kun når man kører med AC tændt. Det ville være rart hvis det også virkede når AC ikke er tændt. Men ifølge mine målinger virker det nu ikke alt for godt. Det er stadig klogt at medbringe en køletaske eller lignende, hvis man vil have ordentlige afkølede drikke.

2-zonet klima. Passagereren og chaufføren kan køre med forskellig temperatur.

El-opvarmelige spejle.

Parkeringssensor bag. Ikke særlig præcis, man kan sagtens køre tættere på end den vil have, hvis man kender bilen godt. Men den opdager måske en forhindring man ikke selv har set.

Bagagerummet er selvfølgelig noget større, da det er en Variant - og der er 2 rum under gulvet i bagagerummet. Det er dog ikke højere end at transport af dåsecolaer kræver at disse ligger ned i den karton de står i. Men de holder sig dejligt kolde langt op ad dagen, i hvert fald på denne årstid (april 2013). Jeg vil tro der kan være omkring 80 dåser dér - godt til ferieture. Desuden bliver dåserne ikke varmet op som hvis de ligger i bagagerummet. Selv på en dag med stærk solskin, er de behagelig tempererede til over middag (afhængig af nattemperaturen, naturligvis).

Jeg købte nogle skuffer til anbringelse under forsæderne, det er praktisk at have et lille sted hvor man kan smide nogle småting uden at de er synlige udefra.

Der er en "lille" ting med de nyere VW´er, som viste sig ved Golf III og IV generationen, og som også i vid udstrækning gælder andre modeller hos VW. De er fulde af fejl. I flæng kan nævnes:

- rust,
- dyser (og hvis det ikke er dyser der er problemet, de ting der bliver skiftet i forbindelse med fejlfinding for andet)
- gearkasser (DSG især),
- kobling og svinghjul,
- reklamationer

Andre mærker har lignende og andre problemer. Men nu kender jeg VW, så jeg holder mig til det.

Det bliver desværre ikke til en rekord i denne bil. Den skal gerne laves om foråret, hvor dieselolien ikke er tilsat alle mulige frostsikringer, der kun får bilen til at køre kortere på literen.

Dette billede fortæller lidt om vejret på min fødselsdag :)

Den første tankfuld løftede sløret lidt for det fremtidige brændstofforbrug. Fordelt på 1449 km blev 58,19 liter forbrugt, hvilket giver et snit på 24,9 km/l. Computeren i bilen viste næsten 12% for lidt forbrug i forhold til målingen ved tanksøjlen, men det er justeret ved hjælp af VCDS, så næste gang forventer jeg en mere præcis visning hvad det angår.

Desuden er kilometertælleren justeret, så den viser 1,5% mindre - eller rent faktisk 0,3% for lidt, mere præcis kan det ikke gøres uden at ændre på dækstørrelsen. Det giver selvfølgelig også en mere præcis udlæsning af km/l på bilen og et lidt mere nøjagtigt speedometer - visning 83-84 km/t ved ægte 80km/t.

Efter 2. tankning er gennemsnittet stadig 24+ km/l.

Bilen er blevet solgt efter at jeg har ejet den i næsten et år. Hovedårsag - jeg vil godt have en bil med noget mere godav i til campingvognskørsel - og i samme åndedrag skal så også nævnes en mindre afstand mellem især de 3 højeste gear, også til campingvognskørsel.



Jeg kører med trailer, og den er ikke sød ved brændstofforbruget, hvilket er årsagen til det forholdsvis lave 22,02 på literen på den dårligste tank. Den vejer 450 kg, men den har en ca. 2,55m høj pressening på, det er campingvognshøjde, og den gør ikke underværker med luftmodstanden.Min gamle Golf IV kørte kun 1 km længere på literen med traileren sammenlignet med når jeg kørte med med campingvogn (målt fra Sydtyskland til Danmark).






Da jeg solgte bilen relativt hurtigt, har jeg desværre ikke fået testet hvor meget den kunne køre på en tankfuld. Jeg solgte den udelukkende fordi jeg gerne ville have en bil med lidt mere trækkraft af hensyn til de lange ture sydpå med campingvogn på ryggen.

 
 
 
Back to content | Back to main menu