Historien om et fortelt - Camping og bil

Search
Go to content

Main menu:

Historien om et fortelt

Lov og Uorden

Jeg reagerede på en annonce som nu er slettet fra nettet på www.campingferie.dk. Et fortelt i "min" størrelse var til salg, så jeg ringede til annoncøren (JA) og fik en handel i stand onsdag d. 30. Juli 2008. Teltet befinder sig dog ikke i Brande som der står i annoncen, men aftalen blev at jeg skulle køre omkring hans far i Odense og afhente teltet. Torsdag får jeg min anden halvdel til at overføre pengene til JA´s bank.

Fredag morgen får jeg en sms, at han ikke har fået pengene og jeg ringer øjeblikkeligt til ham. Han _ved_ så selv at det er fordi pengene først bliver sendt pr. webbank efter kl. 18.00 om torsdagen, så han vil først få dem mandag og da jeg spørger om vi skal iværksætte kontakt med banken så han kan få bekræftet at pengene er på vej, mener han ikke det er nødvendigt. Jeg spørger samtidig om det er letvægtsstænger der er med, det er der ikke, og jeg fortæller ham så at dem vil jeg aflevere i Beldringe, hvor min bror tilfældigvis er, før vi kører videre til Italien, fordi jeg medbringer mine egne letvægtsstænger. Og at vi ville som aftalt komme lørdag formiddag efter dem i hans fars garage.

Så får jeg en sms fra ham senere fredag aften kl. 21.08 – 13 timer inden det aftalte afhentningstidspunkt, der lyder som følger:
”Hejsa… Jeg havde fuldstændig glemt at teltet er lånt ud indtil søndag formiddag. Noget familie havde ikke andet end en markise og lånte så teltet. Det havde jeg helt glemt. Men jeg har det søndag formiddag så hvor var det at i skulle hen? For så kan jeg lige komme forbi med det. Kan ikke ringe lige nu da vi faktisk sidder i biografen.. hehe, John”

Jeg svarer tilbage:
”Vi skal til Italien og vi skal bruge teltet som aftalt!”
”Du havde også lovet mig pengene i dag. Jeg kan ikke have teltet før søndag formiddag. De kører fra campingpladsen søndag omkring kl. ti og jeg kører bare ned og piller det ned selv. John”

Jeg svarer:
”Du ringer når du har set film og du har ikke lånt vores telt ud – som du har lovet er fejlfrit!”
Hvordan kan man garantere noget er fejlfrit samtidig med at det er lånt ud – er mit tillægsspørgsmål. Glemt at han har lånt det ud ??? No shit!

Jeg ringer til ham, men han tager ikke telefonen.
”Kan ikke tage telefonen som jeg skrev. Vi sidder i biograf i Herning. John” og videre
”Jo det står nede på Langeland indtil søndag morgen! OG jeg syntes faktisk du skulle trække din betaling tilbage. Det fis gider jeg simpelthen ikke. God tur !!”

Jeg svarer:
”Man kan ikke trække betaling tilbage og det ved du udmærket godt. Vi har lavet en aftale jeg har den på sms og den har du bare at holde.”

”Drop det fis. Selvfølgelig kan den trækkes tilbage. Og du lovede at pengene var på min konto I DAG! Hvilket de ikke var. Så kom lige med aftale igen. Men du kan få teltet søndag formiddag eller trække dine penge tilbage. Det kan man sagtens.”

Jeg svarer
”Tro mig der er ingen fis fra min side. Jeg spurgte om det var i orden at du først fik pengene på mandag og at vi kunne tjekke med banken men det var du ikke interesseret i. Det er DIG der ikke holder aftale.”

”Du kan få teltet søndag formiddag eller trække dine penge tilbage. Så enkelt er det. Du sagde også til mig at I skulle til Beldringe som nu er Italien. Og teltet er på Langeland til søndag formiddag. Og ja, et flot telt.

”Vi skal KUN til Beldringe for at aflevere stængerne til min bror som tilfældigvis er der den dag! Det har hele tiden været tanken at vi skal være i Italien søndag på den plads vi har bestilt. Vi bruger de letvægtsstænger vi har i forvejen”

Spørg lige om det kunne holde mig vågen om natten – dagen før vi skulle på en lille tur til Italien. Jeg sov 1½ time den nat!
Jeg ringer til ham lørdag formiddag, og han lover at returnere pengene lige så snart han får dem.

En uge efter spørger jeg efter mine penge på hans telefonsvarer, han svarer prompte tilbage at det vil han undersøge dagen efter, når han kommer hjem. Det fik han så ikke lige gjort.

Onsdag d. 12.8.8 skriver jeg til ham:
”Efter gennemgang af mine konti må jeg konstatere at jeg endnu ikke har modtaget kr. 3.000,- fra dig. Der pålægges derfor derligere kr. 100,- i rykkergebyr, hvorfor du nu skylder mig kr. 3.100,- til øjeblikkelig btaling. Jeg forventer at pengene returneres hurtigst muligt.”

Svaret tilbage er(???):
”Ja ja. Jeg skrev allerede til dig i går om hvilken bank det var …”.

Mit øjeblikkelige svar er:
”Det er stadig den danske bank og kontonummeret er stadig 3203 36 xx xx xx”.

Ingen svar på det.
17-08-2008 kl. 13:09
Modtager følgende SMS fra JA:
”Hej. Er du sikker på at det er det rigtige konto nummer? Jeg er lige kommet hjem og kan se de er kommet retur. Du må meget gerne lige skrive det igen så jeg kan få dem sendt retur. Ellers må jeg få banken til at sende en check. Vi kører nemlig til Spanien i aften så skulle helst have dem sendt inden jo. John”.

17-08-2008 kl. 14:00 svarer jeg tilbage:
Tilbagebetaling af penge for fortelt er stadig den danske bank afd 3203 konto nr. 36 xx xx xx. Såfremt pengene ikke er indbetalt tirsdag d. 19. August vil jeg uden yderligere varsel og uanset hvilken undskyldninger du kan finde på indlede retlig inkasso på din regning. Per

20-8-2008 kl. 20:30 får jeg følgende sms – efter at have kontaktet hans far (ringede fra Italien, jeg var kommet på kogepunktet):
”For det første må det være sjovt at kunne lave sine egne regler. Du skal have 3000 og ikke en krone mere. Jeg er på ferie og beløbet er sat til overførsel inden jeg tog af sted. Og når du nu kontakter din advokat kan du jo spørge hvad chikane betyder.. Jeg ringer til min bank i morgen og spørger hvad det er der sker med de overførsler. John Andersen”

Et kvarter efter kommer følgende:
”Hej igen. Har lige haft snakket med nordeas telefonbank. Det er åbenbart fordi jeg mangler en lønindbetaling som gør at der er kommet rod i det hele. Det undskylder jeg altså rigtig mange gange da jeg vidste jeg havde overført dem, men der er jo åbenbart en grund til det. Jeg ringer til min egen afdeling i morgen og så hører du lige fra mig. John”.

21-8-2008 kl. 20.04:
”Har snakket med min afdeling i dag, og pengene skulle meget gerne være på din konto enten i morgen fredag eller senest mandag. John”
Det er så mandag i dag – og selvfølgelig – ingen penge.

Jeg er bekendt med at John Andersen har lavet en handel med Rikke, han har fået 200 kr. for en sengehest, men Rikke har hverken set sengehest eller pengene retur -

Der advares fra en 3. person på nettet om at man skal dobbeltchecke det udstyr man evt. ønsker at købe af John Andersen,

Min webbank fortæller mig når der ikke er penge til en overførsel til en andens konto. Jeg tvivler på at Nordea´s bank er alternativ på det område!

Det _samme_ telt bliver sat til salg på nettet - samme billede men en anden størrelse, på trods af at han tidligere har påstået han var sikker på størrelsen.

Mandag:25-8-08 kl. 15.41 sender jeg besked til ham:
”Det er mandag i dag og stadig ingen penge”.

Mandag 25-8-08 kl. 15:53 får jeg svar tilbage:
”Jeg tjekker det lige når jeg kommer hjem”

Mandag 25-8-8 15.58 svarer jeg:
”Og hvornår gør du det”?

Svar 25-8-8 kl. 16:04
”Kan ringe i banken her om lidt når jeg lige kommer tilbage til campingvognen hvor der er lidt mere ro.”

Kl. 17:08:
”Det er åbenbart fordi der stadigvæk ikke er penge på den konto som jeg satte dem til at overføre fra. Jeg har en kammerat fra Oksbøl som måske kan komme forbi dig onsdag eller torsdag med dem. John”

17:12
”Skrev lige forkert. Onsdag aften eller torsdag eftermiddag var det. John”

17:26:
”Han skriver at han evt. kan gå ind i banken og sætte dem ind men kan ikke nå det før onsdag”.

17:59 (Jeg svarer for en gangs skyld):
”Giv mig hans telefonnummer og adresse så snakker jeg selv med ham”

18:01 svares:
”Glem det. Så du kan chikanere andre? Jeg får min bank til at sende en check til den danske bank i Varde, at det kontonummer du har givet mig. Så finder de nok den rigtige konto

18:13 svarer jeg:
”Tænkte nok du ingen venner havde der. Onsdag pålægges yderligere 100 kr. i rykkergebyr og det er helt efter loven at gøre det 3 gange med en uges mellemrum. Din telefon ringer med dansk ringetone, ergo er du heller ikke i Spanien. Torsdag hænger du også på en advokatregning og en politianmeldelse for bedrageri. Held og lykke.”

18:16:”Tror ikke du kender ordet venner .. og sjovt nok kan jeg også ændre ringe tone som jeg vil og når jeg vil … og politianmeldelse … gør du bare det for der er en til dig også”.

18:33: Jeg svarer:
”Det er den ringetone jeg kan høre når jeg ringer til dig og den bliver kun ændret når og hvis telefonen flytter til et andet land. Det har din telefon så ikke gjort. Torsdag holder nærpolitistationen i Grindsted åbent et par timer og der er kun en til at betale min transport derhen til 3,47 kr. pr. km sammen med advokatregning..nu ved du hvornår absolut sidste frist er …”

18:38: (svar)
”Ja ja du tror du er så klog…”

20:55 skriver jeg:
”Til brug for en evt. politianmeldelse bliver det nødvendigt at efterlyse andre, der er blevet snydt af dig på nettet – det undgår du selvfølgelig, hvis jeg har pengene inden torsdag kl. 12.00. Derefter har du selv bedt om resten. Der er ikke plads til flere undskyldninger”.

21:03 svar:
Jamen efterlys du bare …

21:05 jeg skriver
”Ja rikke har jo meldt sig …”

21:07 svar:
Jamen fint … og hvem har egentlig sagt du ikke har pengene. Jeg har faktisk for snart flere timer skrevet til dig at der sendes en check til den danske bank”. (fejl i tekst for en gangs skyld ikke rettet).

21:15 jeg skriver:
”Torsdag kl. 1200!”

07:59 modtager jeg:
”Godmorgen Per. Først vil jeg gerne undskylde at der har været så store problemer med at sende de penge retur. Men fakta er at jeg virkelig har forsøgt at finde de penge igen. Jeg har pt 1500 kr jeg kan sætte ind på din konto lige så snart banken åbner og så 2000 kr mere på mandag når der kommer løn. Så har du også fået 500 kr. som ”renter”. Jeg håber du går med til det. John.

08:10 modtager jeg:
”Og jeg er faktisk oprigtig ked af denne sag. Fakta er at da du overførte pengene stod min konto i minus pga nogen regninger der lige var betalt så jeg kunne ikke bare sende dem retur. Så jeg har forsøgt at skaffe dem men kan ikke sætte dem alle sammen ind på din konto før mandag når min løn kommer. John”

Jeg svarer 10.52:
”Jeg går med til dit forslag – jeg kan dog godt nøjes med 1800 kr. på mandag, så jeg får 3.300 kr. i alt. Det er hvad beløbet når op på i dag med det 3. Rykkergebyr (som er fuldt lovligt jf. renteloven), som du vil modtage senere i dag. Jeg svarer ikke på flere af dine sms, mangler der penge på min konto i forhold til vores – denne – aftale på tirsdag kl. 12.00 så bliver der yderligere en advokat (min) og senere en forsvarer (din) at betale. Er det en aftale?

17:28 skriver han:
”Du står vel tilfældigvis ikke og mangler et gavekort til kop og kande kæden? Vi har et som vi fik i gave pålydende 1250 kr. Det kunne dække 1000 kr. John”

17:44 svarer jeg:
”Nej. Du har i morges lovet at indbetale 1000 kr. på min konto. Lad nu være med at glemme det…”

17:46 svarer John:
”Og de bliver indsat i morgen kl. 0930 når banken åbner. Har først læst din besked her lige før jeg skrev før så vidste ikke om du var ok. Men du kan se dem i morgen formiddag. John”

17:50
”Rettelse: Aftalen var  1.500 kr.”

17:51
”Ja, det vidste jeg nu godt”

28-8-2008 kl. 15:49:
Har du sat 1500 kr. ind på kontoen?

28-8-2008 kl. 15:51
”Jeg er faktisk lige på vej derned”

28-8-2008 kl. 16:01
”Har lige sat 1300 kr. ind. Jeg kunne ikke hæve flere, hvorfor ved jeg ikke. Du får de sidste i morgen. John”

29-8-2008 kl. 09.04
”All right. 1300 modtaget. Hvis du så sætter 1900 kr. ind _idag_ så er det ok fra min side. Jeg kan ikke nå at rykke dig før på mandag
J

29-8-2008 kl. 18:33:
”Jeg gør lige opmærksom på at der er sat 2 beløb ind .. 1300 kr. og 200 (to hundrede) kr. Jeg ved ikke rigtig hvordan og hvorledes med det sidste beløb?!

29-8-2008 kl. 18:35:
”Hej. Det var de 1500 kr. som var aftalen i går. Jeg har simpelthen ikke nået i banken i dag, så de sidste kommer på mandag. John”

1-9-2008 kl. 14:55:
””Du når i banken i dag, ikke?”

1-9-2008 kl. 15:02:
”Jeg sendte en besked til dig tidligere i dag. Jeg har fået et problem. Min kæreste og jeg blev gift den 8. August og hun er på kontanthjælp. Kommunen har så uden at informere os om det spærret hendes kontanthjælp da hun skal udfylde nogen papirer ang. At hun er blevet gift. Så hun har ikke fået penge og kommunen kan ikke sige om der går 3 eller 8 dage. Så jeg er nød til at høre om du kan vente med de sidste. Du får selvfølgelig de renter. John.”
PS: Han har ikke sendt en besked tidligere på dagen!

1-9-2008 kl. 13:10 skriver jeg:
Efter gennemgang af mine konti må jeg konstatere at jeg endnu ikke har modtaget de resterende 1700 kr. fra dig. Der pålægges derfor yderligere kr. 100 i rykkergebyr hvorfor du nu skylder mig 1800 til øjeblikkelig betaling.

1-9-8 kl. 13:13 skriver john:
Sig mig læser du ikke mine sms.

1-9-8 kl. 13.15 skriver jeg:
”Det er den første jeg har fået i dag. Stod der noget jeg kunne bruge til noget i den anden du påstår jdu har sendt? Det eneste jeg kan bruge til noget er penge på min konto! Den sms jeg sendte dig holder min ryg fri når jeg trækker dig i retten.”

1-9-2008 kl. 1525 svarer han:
”Og jo jeg har det fra en advokat at sms ikke er gyldig kontakt. Mail og postomdelte breve er gældende. Og du skal lige huske jeg har krav på en kvittering på indbetalte renter. John”

1-9-2008 kl. 15:31
”Vil du have en rykker sendt til usseltoftvej af en advokat – så kan vi jo se på hvad det koster”

1-9-2008 kl. 15:33 modtager jeg:
”Jeg kan sætte de sidste 1500 kr. ind på din konto i morgen tidlig. Jeg har snakket med en advokat og at opkræve renter kræver mange ting. John”

1-9-2008 kl. 13:38 skriver jeg:
”Læser du overhovedet hvad vi aftaler her? Aftalen er 1700 kr. i dag! Jeg har ikke på noget tidspunkt snakket om renter.”

8-9-2008 kl. 18:57 modtager jeg:
”Hej. Jeg kom til at sidde og tænke på at du har da ikke fået de sidste penge. Det er en simpelthen glemt, jeg kan ikke nå i banken i morgen men du har dem onsdag. John”

8-9-2008 kl. 19:18 modtager jeg
”men er lige nød til at have kontonummer igen. John”

8-9-2008 kl. 19:40 sender jeg:
”Tilbagebetaling af penge for fortelt er den danske bank afd 3203 konto nr. 36 52 xx xx xx.”

11-9-2008 kl. 16:45 skriver jeg
”Jeg har stadig ingen penge fået”
Ingen svar

15-9-2008 kl. 14:39 gentager jeg
”Jeg har stadig ingen penge fået”

17-9-2008 kl. 20:15:
”Hej. Det må du altså undskylde. Var sikker på de var sendt men tjekker lige op på  det i eftermiddag.John.!”

25-9-2008 kl. 12:21:
”Og hvad får du så ud af dit tjekken op??? Jeg får hvert fald ingen penge ud af det!
L

29-09-2008 kl. 10:14 sender jeg:
”Hvad sker der? Nu er det 2 måneder siden jeg sendte dig penge og jeg har stadig ikke fået dem tilbage trods mange løfter.”

01-10-2008 kl. 22.18:
”Hej. Har du ikke modtaget de penge??????”

02-10-2008 kl. 07.19 svarer jeg:
”Nej”

08:38 samme dag skriver jeg
”Tilbagebetaling af penge for fortelt er den danske bank afd 3203 konto nr. 36 52 56 06 87”
Jeg erfarer samme dag at han er flyttet til Andrupvej 3, Vrinners, 8420 Nebel

Samme dag kl. 18:53 modtager jeg:
”Hej. Så skulle der være styr på det sidste penge til dig. Har du sendt et brev til mig? John”
Jeg aner ikke hvad han mener med det brev, men han ringer minuttet efter og fortæller han har indsat 1.800 kr. på min konto. Jeg fortæller ham at hans frist er mandag og hvis der ingen penge er, så dukker jeg nok op i hans liv et eller andet sted.

3-10-2008 kl. 12.14:
Jeg modtager:
”Pengene står på din konto nu”.

Jeg svarer tilbage kl. 13:42:
”I hvilken bank har du indbetalt pengene?”

13:42 får jeg følgende:
”Den danske Bank i Rønde og har kvittering”

Og 13:51
”Og Danske bank har også lige bekræftet at de står på kontoen”.
Case closed.

Efterskrift: Han flyttede midt i forløbet med hemmelig adresse, fra Midtjylland til Djursland og kort derefter til Fyn – det lykkedes mig at spore ham. Jeg fandt ud af hvor han arbejdede. Jeg fandt 2 andre som også var blevet snydt af ham. Han blev i førløbet fyret fra et landsdækkende selskab, som han tidligere har været ansat i, begge gange blev han fyret på grund af uregelmæssigheder. Ved fælles indsats lykkedes det os alle at få penge tilbage – hhv. 200, 2500 og 3000. Han ”sælger” formentlig noget han ikke har.

Jeg har brugt flere dage, mange telefonsamtaler og mange mails for at få mine penge. Følg følgende råd ved handel med JA:

1. tjek varen (hvis han overhovedet har den)
2. tjek varen igen - tag ikke noget for givet (se pkt. 7)
3. forvent han sælger noget han ikke har
4. Betal kontant - overfør ikke penge til hans bankkonto
5. forvent han eller hans varer flytter midt i en handel til beskyttet adresse
6. forvent at der er meget mere snak end handling bag hans ord
7. forvent at under 3% af det der kommer ud af hans mund er sandhed!!!

Jeg har i 2012 fået kendskab til at ovennævnte person har skiftet navn (ikke fornavn). Han kan i perioder findes på bl.a. www.campingferie.dk

 
Back to content | Back to main menu