Oplevelse III - Camping og bil

Search
Go to content

Main menu:

Oplevelse III

Lov og Uorden

For en gangs skyld kørte jeg med aviser i bil (Mondeo 1.8). Jeg kommer
kørende langs med havnen, da en langsomtkørende BMW st.car sætter mig ned i
hastighed. Den er skæv i karossen - hjulene kører forskudt for hinanden - og
jeg tænker at han leder efter en adresse, siden han kører så langsomt. Han
kører ind til siden og jeg kører op på siden af ham og ruller vinduet ned i
højre side (el-ruder). Jeg spørger ham om hvorfor hans bil er så skæv.

Hans svar kom i en meget aggressiv tone: "Har du et kørekort jeg må se?"
spurgte han. Den måtte jeg lige tænke et kort sekund, men jeg svarer ham
"ja, det har jeg da, hvorfor er din bil skæv"? Han siger et eller andet med
bagtøjet, som bidrog lidt til min forvirring. Så siger han igen i en
aggressiv tone "det er politiet, har du et kørekort jeg må se"? Jeg svarer
"ja, hvis du har et id-kort jeg må se". "Det har jeg ikke, men jeg har denne
her". I samme øjeblik trækker han en pistol op og vifter med den.

Jeg tænker over det et par sekunder, og viser ham så hvad en Mondeo den kan
i bedste trim: Hjulspin og 3 hurtig fremadgående gear. Det bringer mig hen
til en rundkørsel, hvor jeg tager første vej. I bakspejlet har jeg set at
han har en anelse flere HK, så jeg overvejer hvad jeg skal gøre. Næste
forhindring er et kryds med rødt lys - jeg tager chancen (klokken var 5 om
natten) og drejer til højre samtidig med at jeg kikker hen over grunden på
den tank der ligger til venstre for mig og kører nu ned imod Esbjergs
største rundkørsel. Imens ringer jeg til politiet ved brug af håndfrit sæt.
Han kan altså ikke se jeg ringer.

Vejen er lidt våd og jeg tænker, at godt nok har han en hurtigere bil - men
kan han styre den med en vild bagende? Mondeo´en kan godt bringes til
udskridning med bagenden uden at gøre andet end at slippe gassen men en BMW
måtte være værre :) - jeg begynder at køre i ring rundt i rundkørslen, mens
jeg stadig har kontakt med politiet. Rundt og rundt det går. Han følger
efter, hastigheden er vel 35-45 stykker, det er ikke hurtigt i den
rundkørsel. Pludselig er han væk i spejlet bagved. Jeg kører nu lidt
hurtigere rundt for at finde ud af hvilken vej han er kørt ud af rundkørslen
(6 muligheder), men han er blot kørt 20 ud af den vej han kom fra, er vendt
og holdt nu og ventede på mig. Han kørte efter mig igen for så at forsvinde
ret hurtigt igen.

Det viste sig at han var kørt ud af vejen, som gik direkte op til
politistationen. Jeg så hans baglys et stykke oppe, og skyndte mig at køre
efter ham. Ikke fordi jeg er en helt, men mere fordi jeg synes egentlig ikke
han skulle slippe godt væk fra det.

Strømmerne kom fra den anden side. Jeg sætter hastigheden ned, blinker med
lyset, bremser helt ned så de kan vende foran mig samtidig med at jeg med
begge hænder peger i hans retning.

Politibilen bliver ret hurtigt vendt og forfølgelsen optaget.

Forfølgelse og forfølgelse. "The perp" kan åbenbart ikke rigtig finde ud af
hvad han skal gøre, men fortsætter med 40-50 km/t ud af Stormgade. Så kører
han ind ad en sidevej, og jeg ser ham få lov til at stå og læne sig op af
sin egen bil mens politiet banker skind.

De fandt pistolen. De fandt de ulovlige piller i hans lomme. De fandt
promiller i blodet men de fandt ikke hans kørekort, fordi han havde ingen.
Han var truende. Han udgav sig for at være betjent. Han havde været dygtig
den morgen!

Men jeg havde overlistet ham :)

Jeg kørte på stationen senere den formiddag for at høre lidt om ovenstående
(det har jeg fortalt her), men jeg fik også lidt at vide om en anden
biljagt, jeg har deltaget i. Mere om det i "Jeg har kørt med aviser IV" :)

 
Back to content | Back to main menu