Oplevelse IX - Camping og bil

Search
Go to content

Main menu:

Oplevelse IX

Lov og Uorden

... fordi det har jeg altså (kørt med aviser)!

Når jeg nu har været ude for så mange "incidents" kan I måske forestille jer
der går sport i det?

Det gjorde der! Jeg læste avisen hver dag - selvfølgelig - og var der nogle
efterlysninger af stjålne biler, så blev de forsøgt husket.

En dag kommer jeg kørende ad Sædding Ringvej. Fra Grønlandsparken kører der
en bil ud foran mig. Damned jeg blev irriteret - her kommer man kørende pænt
jf. hastighedsbegrænsningen, som dengang var 70 km/t - og så kan man ikke
engang få lov til at fortsætte på fartpiloten fordi en eller anden idiot
ikke alene overtræder den ubetingede vigepligt, men heller ikke har særligt
travlt med at bringe orden i det.

Jeg dytter irriteret og skal lige til at lave en fagte :) da jeg på
nummerpladen ser at den har været i avisen dagen før som efterlyst.

Jeg er kørende i Mondeo (tm) den dag, og ringer til policen over telefonen -
standard procedure, efterhånden :). Jeg følger efter bilen mens jeg får
kontakt med politiet, som i første omgang optræder lidt forvirret fordi
edb´en er brudt ned. Jeg insisterer dog og betjenten fortæller så at der
også er nogle manuelle lister man kan gå ud fra. Efter lidt tid er min
antagelse bekræftet. Bilen er meldt stjålet.

I mellemtiden er bilen kørt på Statoil skråt over for Bilka, hvor den bliver
tanket af en i mand af arabisk udseende. Det er i øvrigt første gang at jeg
har fanget en ikke-dansker. Jeg parkerer ude på vejen Esbjerg-Varde, så jeg
kan se bagenden (og ikke mere) på bilen, mens jeg venter på politiet.

Det (politiet) tager sig god tid. Og jeg bliver faktisk også lidt nervøs for
om den mistænkte er stukket af. Men pludselig dukker han op ved bilen. Jeg
ringer til politiet og kører - nervøs for at vedkommende skal finde på at
køre fra Statoil ad bagvejen - om på den anden side af statoil blot for at
konstatere, at politiet er ankommet i mellemtiden og har fuld kontrol over
situationen.

Jeg kører videre med mine aviser, rimelig tilfreds med min hukommelse :)

Desværre husker jeg ikke mere i hvilken forbindelse bemeldte bil var meldt
stjålet.

Så meget om min hukommelse :)

 
Back to content | Back to main menu